Artikel fra Kim Oechsles LinkedIn

Et helt friskt studie publiceret i dag i BJPsych Open har undersøgt tryllekunstneres mentale profil og sammenlignet dem med andre kreative typer som forfattere, skuespillere, musikere, komikere og kunstnere og ja … også de “almindelige” mennesker. Generelt kan man normalt se en sammenhæng mellem kreativitet og mentale problemer. Den almindelige opfattelse er at kunstnere har mere smerte i livet, oplever flere mærkelige ting og måske at dette bidrager til deres kreativitet og kunst. Men tryllekunstnerne viser sig overraskende at ligge lavere end øvrige kreative mennesker på parametre som normalt forbindes med psykisk ustabilitet og sociale udfordringer.

Som metakognitiv terapeut og tryllekunstner synes jeg den artikel er virkelig interessant, for jeg ser særlige metakognitive træk i det, som forskerne fremhæver som specielt for tryllekunstnerne.

Filminstruktøren David Lynch er kendt for at sige nej til terapi fordi terapeuten ikke kunne garantere at det ville gå ud over Lynch’ kreative evner. Og psykologer kan måle at de kreative kunstnere har flere psykologiske kendetegn som er forbundet med mentale problemer.

Tryllekunst er en blandet kunstart

Men hvad så med tryllekunstnere? Artiklen karakteriserer tryllekunstnere som en særlig form for kunstnere. Tryllekunstnere optræder for et publikum ligesom komikere, skuespillere og musikere. Selvom trylleeffekterne bygger på de samme mønstre (ting der dukker op, forsvinder, ændrer sig eller forudsiges) så er det måden, tryllekunstnere viser tryllerier på, der gør det unikt. Tryllekunstnere optræder derfor som regel med en præsentation som er deres egen. Dette minder om komikere men adskiller sig fra de fleste skuespillere og musikere. Forfattere bruger deres kreativitet til at skrive materiale, som andre optræder med. Ikke-optrædende kunstnere skaber et værk som derefter står for sig selv.

Tryllekunstnere blander alle disse genrer og dette giver en hypotese om at tryllekunstnere er mindre introverte og mere sociale end ikke-optrædende kunstnere. Samtidig kræver tryllekunst en særlig form for præcision. Hvor en komiker kan fejle med joke og hurtigt fortælle en ny og en musiker spiller videre på trods af en fejl, er hele essensen af trylleri at der opbygges en illusion. Hvis illusionen gennemskues og falder til jorden, sker der ingen magi. Det kræver derfor både planlægning, beherskelse, kontrol og præcision på mange forskellige planer at gennemføre trylleri. Både verbal og kropslig præcision.

Som tryllekunstner udnytter og udvikler man derfor visse evner og færdigheder. I artiklen ligger tryllekunstnere under alle andre grupper - både andre kreative sjæle og den generelle befolkning - i såkaldt kognitiv disorganisation som dækker over problemer med at koncentrere sig, manglende styring af tanker og social angst. Som metakognitiv terapeut synes jeg denne er særligt interessant, idet metakognitiv terapi netop handler om at styrke disse evner. Nogle klienter har en oplevelse af at deres tanker er ude af kontrol. Det kan skyldes manglende færdigheder i at koncentrere sig eller i at styre fokus og i så fald giver man indsigt i tankestyring eller laver konkrete opmærksomhedsøvelser, der styrker dette. Det er derfor virkelig interessant, at tryllekunstnere gennem deres fag tilsyneladende bruger og måske styrker disse evner. Som altid er årsag og virkning svært at afgøre. Hvad kom først - blev man tryllekunstner fordi man har disse evner eller har man disse evner fordi man blev tryllekunstner? Men undersøgelsen viser altså at der er en sammenhæng.

Indadvendthed og tomhedsfølelse

Den anden parameter, hvor tryllekunstnere ligger lavt, er introvert anhedoni. Det dækker over en tomhedsfølelse - en manglende evne til at føle og til at kunne motivere sig selv - især manglende evne til at føle positive følelser som glæde. Det hænger sammen med belønningssystemet. Som tryllekunstner kan jeg sætte mig ind i at man for at udøve faget er nødt til at have en motivation til at øve sig, man er nødt til at kunne nyde belønningen ved både at skabe kreativt og ved at træde frem og gennem optræden at vise sin kreative skabelse frem. Som metakognitiv terapeut giver dette mening, for tomhedsfølelse og manglende glæde og lyst er ofte til stede under depression og stress. I metakognitiv terapi betragtes dette som en konsekvens af et indadvendt og gentagent fokus på negative tanker og følelser. Den metakognitive løsning er det modsatte: et udadrettet fokus, væk fra det indre tankeunivers. Og vender vi tilbage til tryllekunstnerne, er det netop det der sker når det kreative produkt, trylleriet, vises frem for publikum. Her er tryllekunstneren nødt til at være udadvendt og have fokus på sit publikum og de praktiske aspekter af optræden. Det giver også her mening at tryllekunstnerne ligger på niveau med skuespillere og at ikke-optrædende kunstnere ligger i den stik modsatte ende: de er den gruppe med størst introvert anhedoni.

Impulsiv og antisociale tendenser

Generelt ligger musikere, poeter og endda komikere og skuespillere højt på skalaen over manglende selvkontrol og antisociale evner! Disse evner nævnes i artiklen som gode egenskaber for de kreative mennesker, der skal skille sig ud og udfordre det konventionelle. Her spekuleres i at tryllekunstnere derimod generelt optræder med en imødekommende personlighed. Sjovt nok ligger ikke-optrædende kunstnere også meget lavt her?

Tryllekunstnere falder ikke for magisk tænkning

Den sidste kategori handler om usædvanlige oplevelser og er altså en tendens til at have f.eks. hallucinationer, forstyrrelser i sanserne og såkaldt magisk tænkning. Den magiske tænkning er et begreb i kognitiv og metakognitiv psykologi. Det kaldes også tankefusioner. Når vi blander det vi tænker sammen med virkeligheden. Hvis man f.eks. tror at hvis man tænker at hvis der sker en ulykke, så sker det - eller der er større sandsynlighed for det. Eller man tænker at andre synes dårligt om én - og så er der nok noget om det. Kunstnere ligger meget højt i kategorien usædvanlige oplevelser. Herefter kommer de øvrige kreative grupper - skuespillere, poeter, musikere. Alle disse grupper ligger højere end den generelle befolkning, men ikke tryllekunstnere. Som tryllekunstner giver dette god mening: vi arbejder med at forstå og skabe illusioner og måske derfor også bedre i stand til at gennemskue både sansemæssige illusioner og illusioner som skabes af overbevisninger og tanker. I undersøgelsen ligger tryllekunstnerne en smule lavere end den generelle befolkning, men ikke nok til at det er signifikant.

I metakognitiv terapi vil man arbejde med skabe balance, hvis usædvanlige oplevelser fylder for meget. Man arbejder også meget med tankefusioner og magisk tænkning.

Konklusion

Som tryllekunstner og metakognitiv terapeut er det virkelig interessant at læse at man rent faktisk kan måle at tryllekunstnere generelt har nogle psykologiske træk og færdigheder, som er anderledes end øvrige kreative grupper - og endda den generelle befolkning!

Vi tryllekunstnere kan så sandelig også overtænke, bekymre os, være asociale, rigide, opleve underlige ting og være ude af stand til at tænke klart. Det samme kan vi metakognitive terapeuter. Og resten af planetens (menneskelige) befolkning. Men ligesom man som metakognitiv terapeut bliver bedre til at gennemskue sine egne tankemønstre og tankeprocesser bliver tryllekunstnere åbenbart også bedre i stand til at undgå at falde for mange psykologiske illusioner og faldgruber. At vende fokus udad mod omverdenen og at skabe kontakt med andre. At have kontrol over sit sind og sin krop. Og at udnytte alle disse færdigheder kreativt til at skabe kunst. Tryllekunst.

Kilde

Greengross, G., Silvia, P., & Crasson, S. (2023). Psychotic and autistic traits among magicians and their relationship with creative beliefs. BJPsych Open, 9(6), E214. doi:10.1192/bjo.2023.609

– Kim Oechsle

Metakognitiv psykoterapeut, datalog, forfatter til OPLØS ANGST og DU ER en bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP