2018 - et splittet år

Året 2018 er for mig meget blandet. På den ene side var jeg der på et fantastisk kursus, som har forandret min måde at forstå vores tankeverden på og som nu danner udgangspunkt for den måde, jeg laver terapi.

Der var også den glæde, at min ene søn blev færdig med 9. klasse det år. Han havde virkelig knoklet det år og blev belønnet med gode karakterer. Det var en tiltrængt succes efter mange år, hvor han havde lidt af svær angst og derfor ikke havde kunnet gå normalt i skole.

Men nu var 9. klasse og folkeskolen overstået. Der var sommerferie og min søn blomstrede op. Vi rejste væk og havde en fantastisk sommerferie, hvor vi alle åndede lettet op.

Men 2018 var også det år, hvor den største, mest forfærdelige sorg ramte mig. Min søn begik selvmord. Lige i slutningen af sommerferien. Fuldstændig uventet.

Min verden splintredes. Jeg husker stadig det øjeblik, hvor verden blev delt i to: før og efter. Der fulgte flere måneder med en uvirkelighedsfølelse. Som om jeg ikke var til stede i den rigtige verden længere.

Som om denne verden var forkert; jeg hørte ikke til her.

Tanker om selvmord er “normalt”

Som terapeut har jeg erfaret, at tanken om selvmord er almindelig at have. Når vores lidelser og kriser i livet bliver store nok, opstår tanken om ikke at skulle lide mere. Den logiske tanke, hjernen skaber, er: Hey! min lidelse vil jo forsvinde, hvis jeg ikke er her mere!

Men samtidig er det også det mest ulogiske, vores hjerne kan skabe: for alt andet forsvinder også. Vores relationer til familie og venner. Alle glæder i livet. Alt. Og i selvmordstankerne “glemmer” man nok, hvor hårdt det ville være for ens efterladte. Den sorg, de ville stå tilbage med.

Heldigvis bliver det for langt de fleste ved tanken. Og tanker i sig selv er ikke farlige. Det er det, jeg arbejder med til daglig.

Bomber, trafikuheld og tornadoer er farlige. Men tanken om en bombe, et trafikuheld eller en tornado er ikke. Tanker kan ikke i sig selv skade én. Vel?

Det er kun i den fysiske verden, vores krop kan komme til skade. Der kan være tanker om selvmord. Men kun handling kan føre til selvmord.

Så selvmord er først farligt, når man begynder at planlægge selve handlingen. Her skal man have hjælp.

Lad os tale om selvmord

Selvom det er blevet bedre, er selvmord stadig et tabu for mange. Vi taler helst ikke om det, fordi det er så ubehageligt at tænke på.

Men det efterlader os også ensomme, hvis tanken melder sig. Husk igen, at tanker og handling er to helt forskellige ting!

Brug familien, vennerne, egen læge, eller nogle af de mange tilbud som måske kan forhindre selvmord. F.eks. Selvmordsforebyggelse.dk og Livslinien som man kan ringe til.

Husk at søge hjælp, hvis du selv er truet. Hjælp andre, hvis du har mistanke.

Lys i mørket

Tragedien er ubærlig og uforståelig. Jeg er overbevist om at de mange år med angst havde givet min søn en dyb depression.

Jeg har siden lært, at netop en opblomstring i humør kan give deprimerede overskuddet til at gøre alvor af tanker om selvmord.

Jeg ved det ikke, men mit gæt er at han ønskede at forsvinde fra sin angst og i sin deprimerede tilstand ikke så andre udveje.

Jeg har også lært, at han kun var én blandt mange.

Der er dog lys i mørket. Min kone og vores to andre børn har fået et fantastisk sammenhold. Vi prioriterer nu selv alle glæderne i livet.

Jeg har skiftet karriere fra it-verdenen og fundet ny mening ved at arbejde som psykoterapeut og hypnoterapeut. Mit speciale er at arbejde med forskellige former for angst. For mig er det et særligt lys i mørket hver gang jeg hjælper nogen med angst.

Mine egne oplevelser samt mine metoder har jeg beskrevet i min bog DU ER en bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP.

Jeg prioriterer også glæde og fornøjelse professionelt, når jeg optræder som tryllekunstner eller holder foredrag. Det giver også mening.

Min kone Mai Bakmand har skrevet den fantastisk bog Ude af denne verden om hendes oplevelser som mor.

I 2020 var vi med i Daniel Ryes programserie Ud af mørket som netop handler om at finde tilbage til livet.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Jeg og min kone Mai har haft megen gavn af det vigtige arbejde, som Landsforeningen for efterladte efter selvmord udfører.

Foreningen er et sted for os, der har mistet en ven, en partner, en forælder eller et barn til selvmord. Jeg kan varmt anbefale at opsøge en af foreningens mange grupper som finder sted over hele landet. Modsat hvad man skulle tro handler det ikke om at dyrke sorgen eller kun at sidde og græde sammen.

Det er tværtimod en forening der giver støtte og fællesskab. Der er et særligt fællesskab, fordi man har oplevet noget, der er så forfærdeligt og uforståeligt at sindet har svært ved at rumme det.

For os efterladte kan sorgen fylde det hele. Men der sker det magiske, at når sorgen deles med andre, letter den.

– Kim Oechsle

Metakognitiv psykoterapeut, datalog, forfatter til OPLØS ANGST og DU ER en bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP